For de fleste mennesker er det vigtigere at opleve sig taget alvorligt end at få sin vilje og sin ret!

Familielivet er skønt, men kan på samme tid også være svært og udfordrende. Hver især bærer vi noget med ind i familielivet, som vi har lært og tillagt os i vores egen opvækst. Når der kommer børn ind familien, opstår der masser af situationer, hvor vi som forældre reagerer intuitivt, og handler ud fra det vi har med os.

Børn elsker deres forældre, og børn er loyale og samarbejder langt ud over deres egne behov. Børnene gør det, for at mor og far skal have det godt sammen. Er forholdet mellem mor og far tyndslidt og presset, går det ud over børnene.

Familiesamtalen giver mulighed for at stoppe op og undersøge, hvordan samspillet i familien fungerer, bliver børnene opdraget eller inddraget? gælder det om at råbe højest? hvordan håndteres uoverensstemmelser ? hvem tåler mindst den dårlige stemning? Hvordan taler mor og far sammen? Bliver deres forskellighed opfattet som en trussel overfor egne synspunkter og værdier? eller kan det lade sig gøre at bevare nysgerrigheden og tænke “det var interessant, hvad kan jeg lære af dig?”

Når forældre tager ansvar for sig selv og deres indbyrdes forhold, kan børnene slappe af og holde fri, de behøver ikke at kæmpe for den gode stemning.

I familiesamtalen  vælger børnene selv, hvor aktivet de vil deltage, nogle vælger bare at lytte. Det er godt for trivslen i familien, at børnene hører de voksne snakke sammen og tage ansvar for samspillet i familien. Er børnene ikke med til at høre på de voksne, bliver de efterfølgende overladt til at gætte og handle på stemninger og formodninger, det er usundt at være i, så derfor denne sætning: “hvad børn ikke ved, har de ondt af!”

se også: Individuel samtale eller Parsamtale